Arkitektonisk beskrivelse af Rålingen 1991:
RAALINGEN
Huset er en såkaldt ”raaling” – et stuehus fra 1700-tallet.
I forlængelse af stuehuset har der mod øst ligget en tilhørende, fritliggende lade, som sandsynligvis er nedbrudt omkring 1930, og af hvis materialer det nuværende udhus (kontor) skulle være opført.
Huset har i 175 år været i familien Simons eje. I 1991 overtog Lokalhistorisk Forening for Raabjerg Sogn huset og gjorde det til et museum.
Huset er et højremshus, bestående af 5 højremsfag, således som det kan ses på tagplanen. Langs nordsiden, langs de to østlige højremsfag på sydsiden og i østgavlen er der udskud.
YDERVÆGGE
Huset står gulkalket med sorttjæret sokkel. I den vestlige del er sydvæggen – tillige med vestgavlen – omsat i grundmur, sandsynligvis en gang i 1800-tallet.
Som det kan ses af tagremmen, har sydvæggen tidligere stået som en bindingsværksvæg.
Nordvæggens vestlige fag er opmuret som en 1/2-stens væg. Ligeledes er de to østlige fag blevet omsat i 1/2-stens mur, mens restens af nordvæggen står i bindingsværk med lerklinede tavl. Østgavlen er omsat i 1/2-stens mur.
Skønt udskudsmurene er omsat i mur, er de gamle tagremme bibeholdt.
TAGET:
Taget var af pandeplader ved overtagelsen i 1991. Pladerne var lagt oven på det gamle rughalmstag. I den forbindelse med oplægningen af pandeplader blev sugfjælene øget med et bræt.
Efter overtagelsen i 1991 blev pandepladerne fjernet og et nyt rughalmstag lagt.
SKORSTENE:
Der er murede skorstene i vestenden og i østenden ved køkkenet. Skorstenspiberne er opmuret med led og står kalkede.
VINDUERNE:
De fleste af husets vinduer er fra vores århundrede. I østgavlen sidder der dog et 1800-tals vindue. Vinduerne er grønmalet (kromoxydgrønne).
DØRE: De nuværende yderdøre i sydsiden er nye, mens døren i nordsiden er en ældre revledør. Døråbningen i nordsiden er først lavet i forbindelse med aftægtsboligens indretning i vestenden.
PLANDISPONERING OG BYGNINGSHISTORISKE IAGTTAGELSER
Engvej 4 i Ålbæk er på traditionel nordjysk måde orienteret med gavlene mod øst og vest. Stuerne er lagt i den vestlige del, med vinduer mod syd, og hovedindgangen er i den høje sydvæg.
I husets østlige del er der fra syd indgang til bryggers-/køkkendelen.
På grundlag af bygningsarkæologiske undersøgelser må det antages, at huset fra begyndelsen kun har haft 4 højremsfag (”gulve”), og at rum 9 og 10 er blevet påbygget måske tidligt i 1800-tallet. I begge højremme er der ved væggene til rum 9 og 10 samlinger, og loftsgulvet er også samlet på dette sted.
Desuden adskiller det vestligste fags størrelse sig fra den øvrige højremskonstruktion. Tilsammen indikerer disse iagttagelser, at bygningen er blevet forlænget mod vest.
Hele østdelen hen til stuen har tilsyneladende været ud i ét og været åbent til tag. Køkkenets placering er oprindelig, men rummet har haft åbent ildsted med en bagvedliggende bageovn mod nord. Det nuværende kammer (rum 4) er således indrettet efter, at bageovnen er brudt ned, hvilket også fremgår af de små loftsbjælker. Aftrækket fra køkkenildstedet er sket gennem et åbent lyrehul.
Hele undersiden af tagværket og bræddeadskillelsen på loftet mod stuedelen er kraftigt sodsværtet.
Det bevarede tag af rughalm – bundet med flettede halmsimer – må således være af betydelig alder.
Fra køkkenet er der afgang til dagligstuen, hvis udstrækning skønnes oprindelig. I stuens udskud er der to alkovekamre med døre til stuen.
Bygningens hovedindgang eller ”fine” indgang ligger mellem dagligstue (rum 6) og den ”fine stue” (rum 8). Der har tidligere været en tværvæg i gangens nordlige del, så denne del har hørt sammen med udskudsdelen (rum 12).
Den ”fine stue” (rum 8) har oprindeligt rummet storstuen eller den ”fine stue”, men er senere i forbindelse med tilbygningen mod vest anvendt som stue for aftægtsboligen i den vestlige ende. I rum 10 har der i vores århundrede været køkken for aftægtsboligen, med det nuværende komfur i rum 5 placeret op mod rum 10´s skorstensvæg. Rum 9 har udgjort sovekammeret til aftægtsboligen.
Adgangen til denne boligdel er sket via døren i nordsiden (rum 11). Senere er døren mellem rum 8 og rum 11 blevet tillukket med brædder.
Adgangen til spisekammeret (rum 12) er sandsynligvis sket via en dør i rum 8´s østvæg (mod gangen).
Ved sammenligning med Sognefogedgården i Frederikshavn og de af Hans Henrik Enggvist undersøgte højremshuse i Thy har det vist sig, at huset i Ålbæk med hensyn til hoveddisponering og konstruktion er nært beslægtet med disse.
Sammenlignet med Sognefogedgården kan man næsten tale om identiske huse.
Således er afstanden mellem højremmene i begge huse 6 alen og rumdisponeringen den samme. Dog er Sognefogedgårdens plan spejlvendt, således at bryggersdelen ligger i vestenden af huset.
Højremshuse (udskudshuse) har indtil for ca. 100 år siden været den mest udbredte hustype i Nordjylland. De har i disse egne overlevet længe efter, at denne type i andre egne er blevet afløst af andre byggemåder.
På trods af bygningernes store udbredelse findes der i dag kun bevaret nogle få højremshuse. Os bekendt er kun ét højremshus (i Agger) fredet.
Beskrivelse udført af Arkitekt H.A.A. Erik Einar Holms Tegnestue
Eskjær Hovedgade, Eskjærvej 23, 7870 Roslev
4. februar 1991.